Nogle gange kan man tro, når en i familien bliver psykisk sårbar, at man er den eneste, der ved, hvor hårdt og udfordrende, det er for en selv og ens familie. I skal vide, at I langt fra er de eneste, der bliver væltet omkuld og føler jer rådvilde og i underskud.
Jeg har nu i mange år haft netværksgrupper for pårørende til psykisk sårbare.
Derfor ved jeg, at det er en kæmpe stor lettelse for pårørende at have et sted, hvor de er sammen med andre pårørende, der lige nøjagtig kender til den samme magtesløshed, som en selv. Et netværk, hvor man også lærer af andre og finder ud af, hvordan man kommer videre og igen får så almindelig en hverdag som mulig.
Netværksgrupperne fungerer som et frirum, hvor man kan dele sine daglige udfordringer med ligesindede. Jeg er tovholder på netværksmøderne og giver jer redskaber, som er lige til at implementere i jeres hverdag.
Hvis du eller din familie ønsker at være en del af en netværksgruppe, komme i familieterapi eller egen terapi, så kontakt mig for en uforpligtigende snak.