Er der personer i dit nære netværk med stress, psykisk sygdom eller sårbarhed, ved du helt sikkert, at det kan være meget belastende at være en god støtte for den syge, uden selv at blive slidt psykisk ned.
Der er nemlig ingen feriedag som pårørende. Derfor er det vigtigt, at du tager dig kærligt af dig selv, hvis du så helskindet som muligt, skal komme igennem tiden som pårørende. Det kan jeg hjælpe og støtte dig med.
Jeg er selv pårørende til psykisk sårbare mennesker, så jeg ved fra mit eget liv, hvilke omkostninger det har for en selv og ens famile, når en man elsker er psykisk sårbar. Det gode budskab er, at jeg også ved, hvordan man får det godt igen.
Mange pårørende går ned med stress, da det er slidsomt at være i alamrberedskab 24/7. I vores møder vil jeg lære dig, hvordan du kan passe bedst på dig selv. Det er vigtigt, at du og din familie får nogle redskaber til at få jeres familie til at fungere bedst muligt. Psykisk sårbarhed forsvinder sjældent fra dag til dag, I skal derfor lære at få det bedst muligt med hinanden.
Jeg arbejder både med individuelle forløb, men har ofte hele familien i terapi.
Jeg har været tilknyttet Landsforeningen Bedre Psykiatri siden 2001 som netværksleder og terapeut for pårørende til psykisk syge.
Ring til mig og få en uforpligtigende snak, hvor vi finder ud af, hvordan du eller din familie kan hjælpes bedst muligt.